Henriks Fortællinger

En stram lugt rammer næseborene når man træder ind i troldens hule. Spørgsmålet melder sig, om der nogensinde er gjort rent her. Nej, det er der vist ikke, det kan man roligt konstatere. Trolde elsker skidt og møg, især deres eget. Det er stinkende velduft for dem, jo krassere jo bedre. Vores renskurede verden får dem til at kaste op, så modbydeligt ulækker er den for dem. De forstår ikke, at vi kan holde al den renlighed ud, ligesom de heller ikke forstår, at vi gider gå på arbejde og gå i skole. Men tilbage til lugten. Midt i al denne stank og råddenskab lever trolden sorgløst med sin familie. Selvom trolde kan blive op mod tusind år, får de sjældent mere end to til fire børn. De er længe om det, ligesom de er med alt andet, f. eks. at stå ud af sengen. De er ret dovne og elsker at sove længe, rigtigt længe. Der kan gå uger, hvor de ikke forlader sengen, og det gælder både små og store trolde. Mens de ligger i sengen gider de som regel heller ikke lave børn, derfor så få trolde. Der er jo også en del arbejde med småtrolde, selvom de får lov at passe sig selv næsten fra fødslen. Alle trolde er født med en hale. Dem der mangler halen, har enten fået den bidt, hugget, rykket eller brændt af. Og de har det svært, for halen er det fineste på en trold. Det er i halen troldens styrke, følelser og forstand sidder. Der sidder ikke ret meget af det sidste, for trolde er ret dumme, har en meget kort hukommelse og kender kun til ganske få ord eller lyde. De har selvfølgelig følelser. De kan blive meget vrede, men de forstår også at more sig, selvom det er på en meget primitiv måde. De ler, når nogen falder eller slår en prut. De kan også blive forelskede på deres egen kluntede måde, så kaster de frøer og mus til hinanden. De er enormt stærke og kan kaste kampesten flere kilometer væk eller knække træer så let som tændstikker.

 

Du kan læse mere om troldene i min bog ”Troldens hat og andre østjydske sagn om troldfolk”. Den kan lånes på bibliotekerne. Den findes også som e-bog..

………………..